Erindringer af Rasmus Bøtte

Femø - Jeg undertegnede Rasmus Marius Hansen Bøtte. Født 25. Februar 1890. Mine Forældre var Stine og Jørgen Hansen ( Bøtte som tilnavn). Efter hvad jeg har ladet os fortælle saa stammer navnet fra Falster antagelig fra sydspidsen af Falster der ligger en Herregaard som kaldes Bøtø Nord og efter min fortælling ligger jo Historien saa langt tilbage som fra det 13-de Aarhundrede maaske under Kong Kristian d II tid hvor Amager skulde bruge mandskab til at dyrke Hvidkaal som ikke Danmark havde kendskab til. Der blev sendt bud til Holland og de kom saa mange Familier fra Holland over Tyskland og blev landsat ved Gedser og gik til Fods over Falster og blev sejlet over til Masnedsund og saa gik turen til Fods til Amager. Mænd Kone og Børn, men da der var gaaet et Aar var der 9 Familier som længtes efter Holland igen og Turen gik til Fods, men da de naaede Gedser var der ingen Sejlskib i sigte, og saa kom en Herremand fra Herregaarden Bøtø Nord og tilbød dem Arbejde og Logi. Og det er herfra at Navnene Bøtte og Nord de stammer. Min Hustru Dagmars Forældre var Sofie og Jørgen Christoffersen ( Nord ). Femø var ubeboet i de Aar Hollænderne indvandrede i Danmark, men saa var der et par Familier der begyndte lidt  Fiskeri  ved Femø,  og  de byggede dem en Fiskerhytte paa Femøs Nordkyst og tog Kone og Børn med til den ubeboede Ø. Aarene gik og Femø blev eftersom Aarene gik mere beboet, dels af Fiskere og dels af Landmænd, og Øen kom til at staa under Grevskabet i Nykøbing. Bøtte Nord Navnet fulgte dem som tilnavn som de ikke blev døbt. Der var mange Familier her paa Øen som gik med de to tilnavne. Jeg undertegnede er den eneste her paa Femø som er døbt Bøtte.

Rasmus Hansen Bøtte  ( 1890 - 1970 ) Rasmus som mariner i 1914, og som frugthandler ved Børsen med kone og datter.

 

 I min Barndom var der mange Husmænd og Gaardmænd som bar tilnavne, men efterhaanden ebber de ud paa den lille Ø.  Jeg husker i min Ungdom  at der var ca. 800  Mennesker her, og nu ca. 500 Indbyggere. De unge forlader Øen da der ikke er saa stor en levevej som før og slaar sig ned paa Fastlandet, hvor der er bedre at xistere. Vi undertegnede har en Datter, Ellen, som er gift med Havnefoged og Tolder Ejvind Friis og de har 2 Børn, en datter som er gift med Skibsbygger K. Pedersen, Nakskov og sønnen som er Styrmand B. Friis med Hustru og bor i Helsingør og sejler mellem Helsingør og Helsingborg. Her paa Femø ebber Befolkningen ud, men om Sommeren er her mange Sommerhuse og Lysthuse hvor Sommerferien holdes, størsteparten fra Københavns Feriegæster, men naar Efteraaret melder sig er der mange tomme Villaer og Huse her, og så vidt vi kan se vil Befolkningen ebbe ud Aar efter Aar hvis vi ikke naar at blive landfast med Lolland, det har saa smaat været paa tale.
I mit 15 de Aar saa jeg den første Flyvemaskine, det var paa den lille Ø Lindholm hvor der var en Familie der hed Ellehammer som med Haandkraft førte den op af en Bakke og saa lod den fare ned af Bakke igen og til sidst løftede den sig selv en Fod i Vejret. Det var i Aaret 1905. Og saa den første Bil jeg saa var i Bandholm, det var Grev Knudt fra Knutenborg, og saa fulgte jo strømmen med Flyvere, Biler, Traktorer og i 1911 saa jeg Danmarks første Undervands Baad ved Navn Dykkeren paa Orlogsværftet, og den fulgte os til Mineudlægningen omkring København og Storebælt i 1914, Krigens udbrud.
Ja naar jeg kommer til at tænke paa min Barndom, saa er Tiderne jo blevet bedre, særlig for den mindre Befolkning. Blot for at nævne nogle faa Ting, da mine Forældre skulde ud for at tjene til Føden, blev jeg saa ofte sendt hen til min Farmor og Farfar som blev kaldt for de gamle, ca. 60 Aar. I de tider, og for at nævne faa ting blandt andet, naar Farmor og jeg skulde til Østerstrand for at fange Rejer med Rejegarn til Livets ophold, saa maatte jeg ligge inde ved Strandkanten og vente til hun havde strøget 1 pund Rejer, og saa gik Turen hjemad og paa Vejen fandt vi lidt ildebrændsel i Grøftekanten til at lægge paa den aabne Skorsten for at koge en Kedel Vand saa vi kunne faa os en lille Kop Kaffe, men saa ofte var de raa Kaffebønner ikke i Huset saa blev jeg sendt ud i Byen med Rejer til salg for 20 Øre pr. Pot, og derfra til Købmanden for at købe 1/4 pund Kaffe, og saa hjem og faa det over Ilden for at faa dem brændt og saa maatte Farmor hen og knuse dem inden der kom kogende Vand paa, og saa fik vi jo en Kop Kaffe (sort) med hver et Runtenum Rugbrød. Og saa kom Høsten hvor vi skulle ud paa Bøndernes Marker for at samle Ax og hjem med dem hvor Farfar maate slaa paa Axet saa Rugkærnen kom frem og derfra til Møllen og faa dem malet og paa den maade maatte alle smaafolk kæmpe sig frem for at existere. Min Farfar blev nævnt for Hans Bøtte og Farmor for Maren Nords, skøndt deres rigtige Navn var Hansen til Bagnavn, dette Bøtte og Nord var jo et Tilnavn som ogsaa deres Forældre blev kaldet eftersom de ikke var døbt det .
Men Tiderne begyndte saa smaat at blive noget bedre for de mindre stillede Folk, da jeg var ca. 12 Aar kom jeg ud at tjene hos en der hed Lars Rasmussen. Prisen var 0 Øre for 1 Aar, jeg skulde blot have Føden. Men saa da jeg var konnfirmeret tilbød han mig 65 Kr. for et Aar, men ham og Far fik 4 Kaffeknægte og inden de fik den sidste puns slog LR. til med 70 Kr. for 365 Dage,  men da Aaret var endt kom Ludvig Kristensen og tilbød 150 Kr. for et Aar. Og Aaret efter kom jeg ud med Fisker Thorvald Friis for en hyre a 15 Kr. pr Maaned. 
Da jeg var 18 Aar købte jeg selv en Fiskekvase til 450 Kr. som jeg afhentede fra Vedbæk ca. 2 Mil Nord for København og havde den 2 Aar, saa maate jeg i Marinen som Søminør i 9 Maaneder og blev udnævnt til Ordonans for Kapt. Rode som var Chef for Matros-Søværnet. Hans Hjem var i Hellerup hvor jeg hver dag fik 20 Øre til Linie 1, tur retur, men paa tider tog jeg den ene Tur til Fods og fik sparet den ene 10 Øre og den blev brugt til 3 Æbleskiver a 2 Øre, og 2 Snapse a 2 Øre.
Da jeg kom Hjem fra Kbh. kom der en Mand og tilbød mig 150 Kr for 6 Maaneder. Jeg slog til fordi jeg havde Kone og 1 Barn og ved Juletid maatte jeg tage Varer paa Kredit, men som tiderne gik blev det betalt, og saa blev jeg antaget som Matros paa Færgen "Femøsund", som ejlede paa Bandholm - Øerne - tur, retur. Og var der i 10 Aar med en hyre a 250 Kr pr Maaned. I 1930 gik jeg saa fra Færgen, skønt jeg blev tilbudt Pladsen ombord i Færgen som Kaptajn. Jeg havde i mellemtiden taget min Examen paa Bogø Navigationsskole men lod være at tage Hyre paa Grund af turen blev omforandret, med Hjemsted i Bandholm, før hen havde Færgen Hjemsted paa Femø. I 1931 købte jeg saa en lille Lastbaad og begyndte at sejle lidt Fragt, og hver Efteraar købte jeg Frugt og sejlede til København hvor jeg fik plads ved Børskanalen hvor Frugten blev solgt pr pund. Cox Orange blev købt paa Femø a 10 Øre pr pund og saa fik jeg ca 20 Øre pr pund, blot for at nævne en enkelt Sort. Og i 1937 solgte jeg saa Pæreskuden paa grund af Femø Frugtcentral blev opført. Saa begyndte Arbejdet med at gaa med Maler og Tømrermester i ca 10 Aar. I 1947 begyndte jeg som Maler og Tapetserer og det gik meget fint fra min Side og ligeledes Femøboernes Side. Og da jeg var 66 Aar fik jeg Folkepension tillige med min Kone og vi klarer os med de Penge vi modtager hver Maaned. 
Og til Slut vil vi ønske alt godt for Befolkningen i vores kære Danmark.
 RMHB. Femø 1962