Kompaskurs
Se uddrag af OCEANNAVIGATION FOR SEJLERE
Uddrag og billeder fra bogen.
I mange af disse bøger er det et gennemgående træk, at sejlere, der har begivet sig ud på de store have, nok har været dygtige til sejlads, men først har lært den nødvendige navigation gennem erfaringer, der i nogle tilfælde har været dyrekøbte. Bogen henvender sig til alle, der har en drøm om at krydse oceanerne med en mindre båd, eller som har lyst til at lære mere om navigation og bådens instrumenter, end pensum til duelighedsprøven og yachtskippereksaminerne indeholder. Også til kystnavigation kan denne bog være til stor nytte. For eksempel beskrives deviationsbestemmelse og kompasretning detailleret, og alle former for kursopmåling og kursrettelser behandles. Bogen er beregnet til selvstudium, men er også velegnet til holdundervisning. |
 |
Før en langtursbåd begiver sig af sted på den store tur, betaler det sig at ofre megen tid og omhu på planlægningen af navigeringen. De fleste har læst en del bøger om jordomsejlinger og andre langturssejladser og har derved fået et begreb om, hvilken ruter man følger på på den såkaldte "jordomsejlernes hovedvej". Det gælder om at vælge den bedste rute under hensyn til især følgende faktorer: Bådens stand og bemanding - årstiden - fremherskende vinde - havstrømme - store skibes sejlruter - risiko for hårdt vejr, særlig tropiske cykloner - risiko for is og tåge - kompaslinie- eller storcirkelsejlads. Ved planlægningen kan man rådføre sig med med mange forskellige håndbøger og kort. Her skal nærmere beskrives pilotcharts og bogen "Ocean passages of the world". Ved brugen af disse publikationer vil de fleste have nytte af en engelsk ordbog, da de indeholder en masse ord og sømandsudtryk, der ikke læres ved engelskundervisningen i den danske folkeskole. Pilotcharts. I disse amerikanske kort, der udsendes for hver måned, findes et væld af oplysninger, der bygger på statistik for den pågældende måned. Kortene udgives for: Nordatlanten - Sydatlanten - Nordlige Stillehav - Sydlige Stillehav - Det Indiske Ocean. Hvis man tager sig tid til at studere kortene grundigt, vil man stadig finde nye oplysninger, man ikke har bemærket ved første blik. Forklaringerne i kortet skal læses nøje igennem. Fremherskende vinde er vist med 5 graders mellemrum i kortet med blå symboler. Der vises for eksempel, at vinden statistisk blæser fra nord 40% af tiden med vindstyrke 7, idet hver "fane" på pilen angiver vindstyrke efter Beaufort-skalaen. Vinden blæser fra øst 6%, styrke 5, og det er stille 3% af tiden i den pågældende måned. Der findes en særlig skala til at måle pilens længde. Havstrømme er angivet med grønne pile, og den gennem- snitlige fart i knob er vist med et tal ved pilen. Brudte pile viser, at strømmen er variabel, eller at der ikke er sikre oplysninger om strømforholdene. Misvisningen ( variation ) er angivet med sorte linier i kortet. Grænser for is og isbjerge i den pågældende måned er vist med røde grænser. Røde trekanter og årstal viser, hvor der uden for disse grænser er observeret isbjerge. Bølgehøjder. Grænser for områder, hvor der kan forekomme bølgehøjder på over 12 feet, er vist med rødt med procentangivelser. Skibsruter. De almindeligste skibsruter er indtegnet med angivelse af storcirkeldistancen. På små kort er der angivet statistiske oplysninger for måneden om temperaturer - barometertryk - sigtbarhed - storme og tropiske cykloner. Ocean Passages of the World. Bogens afsnit om sejlskibsruter er udarbejdet på grundlag af erfaringer gennem mange år, og de stammer helt tilbage fra de store sejlskibes tid. Man kan derfor støde på oplysninger, der ikke er helt relevante for en mindre sejlbåd, hvilket man må gøre sig klart ved brugen af bogen. Her er et eksempel oversat fra bogen for en sejlads fra Den engelske Kanal til Vestindien: "Når den engelske Kanal forlades, søges straks vestpå, da de fremherskende vinde kommer fra denne retning. Med god vind fra Lizard styres en VSV-lig kurs for at komme i rum sø på 10 til 12 grader vest. Kommer vinden fra vest, krydses mod vinden indtil man er kommet godt til søs. Hold klar af Biscaya-bugten, om nødvendigt gå NV på, indtil Cape Finisterre kan lægges op på styrbords halse. Der er intet tabt ved at gå godt vestpå, da vinden er tilbøjelig til at være højredrejende, så at en forandring af vinden vil være fordelagtig og endog kan tillade et skib at fortsætte sejladsen rumskøds. Hvis man kommer ind i Biscayen vil vestenvind nødvendiggøre krydsning mod vind og strøm. Det må huskes, at de fremherskende vinde og strømme har en tendens til at sætte ind mod Ile d'Ouessant og ind i Bicayen, når man er syd for denne ø. Det er derfor af største vigtighed at komme godt vestpå. Ile d'Ouessant må under ingen omstændigheder være i sigte. Fra 10 til 12 grader vest sættes kursen således, at Madeira kan passeres i passende afstand, idet man skal holde god afstand til Cape Finisterre, når dette punkt passeres, da strømmen fra Atlanten sædvanligvis sætter ret mod kysten der. Om vinteren er det at foretrække at gå vest om Madeira, da de hårde vestlige strømme, som forekommer i november, december og januar, fremkalder hvirvelvinde og høj sø øst for øen.. |
Det kræver nogen øvelse at måle med sekstanten. I begyndel- sen kan man gøre det lettere ved at afskrue kikkerten og sigte direkte gennem ringen. Prøv først at måle vandrette vinkler ved at sigte på det venstre punkt, og drej alhidaden, til det højre punkt ses i spejlet nedenunder. Det kan være nødvendigt at vippe lidt op og ned med instrumentet for at få øje på begge punkter samtidig. Klemskruen fastgøres, og kikkerten isættes - den skal naturligvis være justeret, så du ser punkterne klart i den. Drej finskruen til begge billeder falder sammen og aflæs vinklen på sekstanten. Mål på samme måde højden af en skorsten eller lignende, hvor sekstanten holdes lodret. Derefter øver du dig i at måle solens højde over kimingen - eller i mangel heraf måler du over en tagryg. Med sekstanten lodret "trækkes" solen ned ved kimingen. ( Kimingen er linien, hvor himmel og hav mødes - det er ikke det samme som horisonten ). For at gøre det lettere, kan man også her afskrue kikkerten. Lykkes det ikke at finde solen, stil da indeks på 0 og sigt direkte på solen. Blændglas af passende styrke indskydes foran begge spejle. Derefter sørger man for at holde solen i spejlet, mens sekstanten langsomt sænkes, til kimingen ses.
|
Når man måler stjernehøjder, beregner man tit den omtrentlige højde i forvejen og indstiller sekstanten for lettere at finde stjernen i kikkerten. Nu bevæges sekstanten langsomt fra lodret til begge sider, så solen beskriver en bue over kimingen for at være sikker på,at det er den lodrette højde, man har målt - dette er vigtigt. Der indstilles på tromlen, til solen akkurat balancerer på kimingen.
|
Regneark Regneark, der kører under et Windowsprogram som for eksempel "Works" eller "Excel" er almindelig kendt. Her kan man opstille alle former for udregninger, men til navigation støder man på nogle vanskeligheder, når man skal udregne trigonometriske for mler. For det første regner programmet ikke med grader, men med radianer. En radian er på 57,29578 grader, og problemet løses ved at dividere med dette tal. Har man et tal i grader og minutter, må man først omsætte det til et decimaltal - for eksempel er 43°45' = 43,75 grader. Skal man udregne en astronomisk observation efter højdemetoden, ser formlen sådan ud: sin hc = cos LHA x cos bredden x sin d' + sin bredden x cos d' d' = 90 - Dec, hvis bredde og Dec har samme navn - nord eller syd - ellers er d' = 90 + Dec. sin A = sin LHA x sin d' : cos hc. A regnes fra nord eller syd ad øst eller vest for at få Zn. Se eksempel side 125 i bogen. |
